En hurtig begynderguide til den manuelle indstilling på dit kamera

Jeg følger en del fotoforums, debatforaer o.l. og en af de fotografer hvis blog jeg også er aktiv læser af, er freelance fotograf Michael Bang. Han har – godt nok for noget tid tilbage – skrevet en rigtig fin artikel, der kort kommer ind på hvad de tre faktorer inden for manuel indstilling af dit kamera er, og hvordan man bedst sammensætter disse for at opnå ønsket resultat. Her kort udrag af artiklen, og nederst et link til “the real thing”.

MICHAEL BANG 28. MAJ – 2012
“Kan det lade sig gøre at skyde gode billeder med auto-indstillingen (Auto)? Ja, absolut! Er det nemmere at få et godt billede hvis man skyder på auto? Bestemt nej! Når du først lige har sat dig ind i hvordan du skyder på manuel-indstilling (M), så bliver det langt nemmere for dig at skyde under selv vanskelige lysforhold.

Så hvis du stadig er fotografen der skyder alle dine fotos på Auto på dit kamera, så kom ud af komfortzonen og skift til M. Du vil hurtigt finde ud af at mulighederne er SÅ mange flere når dit kamera står på M. :) Også selvom du kun skyder billeder til familiefødselsdagen eller ved andre højtider.

Der er et par småting du skal have styr på inden du går i krig med den manuelle indstilling, nemlig hvad ISO, Lukkerhastighed og Blændetal gør ved dit foto. Man kan skrive lange tekniske udredninger om hvad de tre ting er for nogle størrelser, men da dette er en “quick & dirty” guide, så vil jeg blot beskrive hvad de gør, og ikke hvorfor. Formålet med denne guide er at få dig i gang med at skyde på M. Det andet skal nok komme hen ad vejen…”

Læs resten af artiklen