SKOLEN: Højt blændetal vs. Lavt blændetal.

Skolen er en ny ting jeg ligger ind på bloggen, hvor jeg går helt i basalerne inden for fotografi. Er man novice kan dette info være rigtig nyttig, men har man lidt styr på sit kamera, vil jeg nok ikke bringe megen nyt under solen. Jeg er selv igang på grundforløbet som Fotograf, og det er i takt med min uddannelse jeg vil lave opslagene, også ligeså meget for min egen skyld, så jeg har et lille opslagsværk. Så husk på, jeg jo ikke er uddannet, måske endda slet ikke ved mere end dig omkring fotografi, men. Det er heller ikke meningen! Men håber da du kan bruge det til noget. God læsning!

Når man tage et billede skal man gerne tage sig en beslutning på forhånd for hvordan billedet skal udtrykke sig, når det er på computeren, eller ligger færdigt hos trykkeren. Og en af de ting man skal tage stilling til er tid, den anden ting er blænde-tallet. Jo lavere blændetal/f-stop (eks. F16-F22), desto mindre lys lukker kameraet ind, og desto længere tid tager det for kameraet at indfange samme lys og give samme eksponering, som ved et højt blændetal, som kunne være 1.4, 1.8, 2.8 eller hvad ens udstyr nu tillader en.

Forskellen i udtrykket ses tydeligt, når man sætter dem op ved siden af hinanden, og det er simpelthen et spørgsmål om hvor meget/lidt af dit billede der er kniv-skarpt og i fokus. Så valgene man skal tage, er selvfølgeligt; hvor meget vil jeg have i fokus? Hvor meget lys vil jeg have på billedet?

Hvad er blænden?
Ser du dit optik som var det et menneskeligt øje, ville blænden helt klart være vores svar på pupillen. Os mennesker har en pupil, den sorte prik gerne lige i midten af øjet, alt efter hvor skeløjet man er, der simpelthen har det mest effektive og avancerede autoblænde system der til dato er lavet. Når øjet/objektivet modtager (for) meget lys, så bliver pupillen mindre, akkurat som bladene ville gøre hullet i dit optik mindre i hvis du kørte på Auto på dit kamera. Modsat er tilfældet jo i begge eksempler, hvis ikke der er meget lys tilgængeligt. Pupillen/Blændenhullet bliver større, altså tillader mere lys ind på nethinden/sensoren på dit kamera.

Høj blænde:
Den høje blænde bruges til til det lidt kreative og tit og ofte personlige præg på eks. et portræt, events e.l. hvor det er vigtigt at motivet/modellen træder frem, og er i fokus, og baggrunden/forgrunden er sløret i et eller andet omfang. I dette tilfælde er det et closeup, så man ser slet ikke baggrunden blive sløret, men man ser tydeligt på eks. øjenbrynene at de ikke er i fokus, men blot få mm længere inde ved øjet, er det kniv-skarpt.

rask2
Closeup ved 105mm F4 1/60sek ISO1600 på Canon 5DmkII.
Dybdeskarpheden er holdt minimal, ved brug af kraftig tele, og lav blænde. Redet med lys af den høje ISO.

Lav blænde:
Den lave blænde bruges gerne når det er vigtigt at alt, eller store objekter skal være i fokus, eks. ved arkitektur, biler, natur o.l. I det hele taget kan det bedst udnyttes ved stillestående ting, da det lave blændetal tit er lig længere lukketider, og derved evt. rystelser, man minimerer ved brug af eks. en treben/tripod.

Blænde 16
Wideangle shot ved 24mm F16 1/10sek ISO100 på Canon 5DmkII
Her er der relativt meget i fokus, grundet den lave blændetal og lange lukkertid.

Generelt så siger reglen at man aldrig skal skyde med højere blænde en er nødvendigt, da formålet som oftes er at få skarphed og detaljer med i et fotografi. Så skal man tage et billede af Amalienborg Slotsplads, er valget selvfølgeligt altid ens eget om man vil skyde 2.8 e.l. men man ville få en lille detaljegrad, og lægger man sit fokus bare lidt forkert, ja, så er hele billede faktisk uskarpt. Så har du nok lys, eller et stativ, så skyd altid ved den lavest mulige blænde der kan fungere for dig. Der er ingen der siger det skal være F22 ell F36, men F8-F9 kan snildt bruges til arkitektur, ved håndholdt brug, med mindre selvfølgeligt du bruger en tele med kiggert zoom. 🙂
God aften derude!